Som med alt andet er der fordele og ulemper ved en elevationsseng. Hvis du er bekymret for om en elevationssengen har flest fordele eller ulemper for dig, så læs med her og find ud af om en elevationsseng er det rette for dig.
Lad os først gennemgå kort hvad en elevationsseng egentlig er.
Hvad er en elevationsseng?
Hvorfor skulle du egentlig vælge en elevationsseng?
En elevationsseng er – som navnet antyder – en seng der kan elevere. Det vil sige at du kan hæve hovedgærdet eller benene indtil det føles behageligt.
Måske tænker du at sengen primært er for ældre eller personer med problemer med ryggen eller andet. Men faktisk er der mange der har glæde af denne type seng simpelthen fordi at det er en lille dejlig luksus i hverdagen.
Men selvom det somme tider kunne være dejligt at indstille din elevationsseng, så er det ikke sikkert at det er det rette valg af seng til dig. Hvis du ikke har brug for at elevere dig selv i sengen, så er den måske spild af penge og plads. Derfor gennemgår vi her hvilke ulemper ved elevationsseng som du bør overveje inden du køber:
Ulemper ved elevationsseng:
Skal din nye seng være med eller uden elevation? Find ud af de ulemper som forhandleren ikke altid fortæller dig om!
Psst… Længere nede kan du læse om fordelene.
- Den er dyr
Vi kan ikke komme udenom at en elevationsseng koster mange penge, og den koster helt sikkert mere end en seng uden motor. Ihvertfald hvis du ønsker en god seng med en motor i høj kvalitet. Pas på med at lade dig lokke af meget lave priser. Du risikere at få en seng med en madras der ikke er optimeret til at kunne elevere. Kig i stedet efter gode tilbud, så du kan få en god seng der normalt er dyr men til en lav pris.
- Den fylder og er tung
Motoren optager plads og vejer helt sikkert også en del. Du skal derfor regne med at du ikke får en seng som du sådan lige kan rykke rundt på hver anden dag.
- Madrassen bliver slidt
Hvis sengen indstilles forskelligt hele tiden, så slider det på madrassen og den holder måske et par år mindre end ellers.
- I kan vække hinanden når I stiller på sengen
Måske vil din kæreste eller ægtefælle gerne lige hæve hovedgærdet og læse lidt. Men du var lige faldet i søvn… Den sagte lyd af motoren kan være irriterende hvis du lå og sov.
Som du kan se er der en del ting du bør overveje, inden du beslutter om det er en elevationsseng du skal investere i. Hvis du ikke rigtig har brug for funktionen med at elevere, så er det nok bedre at købe en god kontinentalseng eller en boxmadras.
Men nok om det negative! Lad os se på nogle af de postive ting ved elevationssengen.
Fordele ved elevationssengen
- Afhjælp hovedpine, refluks og vand i benene
Mange med disse gener synes det hjælper at hæve ben eller hovedgærdet.
- Læs eller se tv i sengen
Slut med at stable dig op med puder, der alligevel aldrig rigtig føles gode nok. Nu kan du blot hæve dig med fjernbetjeningen.
- Perfekt til gravide og ammende
Nattesøvn af god kvalitet er uundværligt med en lille i huset. En elevationsseng er med til at støtte kroppen optimalt.
- Nyd en luksus i hverdagen
Stil på din seng så du synes den er perfekt!