Et lagen til din topmadras er vigtigt for at sengen ser flot ud, og så er det nemt at holde hygiejnen høj ved at skifte lagenet jævnligt. Der findes dog flere forskellige slags lagner, og du bliver glad for at investere i et, der rent faktisk passer til madrassen.
Et lagen til topmadrassen skal gerne slutte tæt, og ikke ligge og krølle. Så blvier det nemlig irriterende at ligge på. Det kan derfor anbefales at gå efter et kuvertlagen, som svøber sig om hjørnerne.
Gode lagner til topmadras
Her har vi fundet et par gode lagner til din topmadras.
Kuvertlagen
Dette kuvertlagen passer perfekt til en topmadras på 4 – 10 cm. Det vil altså sige langt de fleste topmadrasser. Fordi det er et kuvertlagen er det svøbt om hjørnerne, så det ikke ugler rundt.
Materialet er lækkert bomuldssatin, der er behageligt at ligge på. Kuvertlagnet koster 249 kroner hos Bedre nætter. Køb og se mere her.
Oeko-Tex kuvertlagen
Er du til den økologiske, bløde følelse, så er dette lagen vejen frem. Det er Oeko-Tex certificeret, hvilket er din garanti for at det ikke indeholder skadelige kemikalier. Det er jo rart at vide, når du skal sove på det. Derudover er det produceret bæredygtigt. Bomuldsindustrien er ellers kendt for at være enormt forurendende, så det er bestemt et plus.
Lagen til boksmadras
Hvis du også vil have et lagen på din boksmadras, som din topmadras ligger ovenpå, så kan du vælge det her. Det er udformet, så det passer på en madras der måler 45 cm. i højden.
Langs kanten er der en kraftig elastik, der holder lagenet på plads. Dette lagen måler 180 x 200 cm.
Vælg et åndbart materiale
Det lagen du har på din topmadras er det materiale, som du har tættest på din hud. Det er derfor vigtigt, at materialet er åndbart. Heldigivis er næsten alle lagner lavet af bomuld, hvilket er et åndbart og behageligt materiale.
Hvis du alligevel sveder, så bør du måske kigge på hvad din topmadras eller rullemadras er lavet af.
Som udgangspunkt er en topmadras i latex pakket ind i bambus et rigtig godt bud på en åndbar madras. Både latex og bambus er godt at sove på. Bambus er tilmed bakterieresistent, som er vigtigt for et godt sovemiljø.
Hvor ofte bør du skifte dit lagen?
Ifølge lektor i hygiejne på Professionshøjskolen Metropol, Michael René, bør du som udgangspunkt skifte sengetøj hver anden uge, og som minimum hver måned.
Det kommer dog også an på hvad du laver i sengen, og hvor beskidt du er, når du går i seng. Hvis du for eksempel arbejder som smed, og går i seng direkte efter et kort bad, så bør du skifte sengetøj oftere.
Husk at sengetøj skal vaskes på minimun 60 grader for at slå alle bakterier ihjel.