Madras til diskusprolaps


Har du diskusprolaps skal din madras følge kroppens konturer i de forskellige stillinger du ligger i om natten. Mange mener at en hård madras er god for ryggen, men ifølge et studie foretaget af professor emeritus på Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Tom Bendix, er dette en myte. En madras der former sig efter kroppen er god for din dårlige ryg og hvis du har diskusprolaps.

Det vigtigste når du kigger efter madras til diskusprolaps, er dog at du køber en med prøvetid, og mulighed for enten ombytning eller pengene retur. Du skal nemlig sove på din nye madras i op til to eller tre uger før du reelt kan vurdere hvad den gør for din ryg.

De fleste online sengeforhandlere tilbyder i dag prøvetid eller returret på 30 – 100 dage. Tjek altid i deres betingelser, inden du prøver madrassen. Nogen steder skal plastikken blive siddende på, mens andre steder skal den ikke.

Husk også, at en ny madras ikke nødvendigvis kan fjerne dine smerter, men den kan sørge for at den ikke gør det værre.

Din vægt er afgørende

Mange ender med en madras der er enten for hård eller for blød, fordi de køber én stor madras som de deler med deres partner. Men du og din partner vejer garanteret ikke det samme, og derudover er jeres kroppe forskellige. Mange kvinder har faktisk brug for en blødere madras end mænd, og det gælder også selvom jeres vægt kun er 5-10 kg fra hinanden.

Hverken for hård eller for blød

Hvis din madras er for hård så er din rygsøjle ikke lige, når du ligger på siden. Din skulder og hofter vil ikke synke ned i en hård madras hvilket giver rygsøjlen et vrid. Prøv at tage hånden ind under lænden, når du ligger på ryggen. Hvis der er et hulrum i dit lændesvaj er det også regn på at madrassen er for hård.

En madras der er for blød er bestemt heller ikke den bedste madras til diskusprolaps. Synker du for langt ned i madrassen ligger du som i en hængekøje og så får din krop slet ikke den rette støtte. Dette sker især med gamle madrasser, hvor fjedrene er ved at være slidt.

Dit valg af topmadras

Det er ikke sikkert du behøver at skifte hele din seng ud, hvis du døjer med rygsmerter. I mange tilfælde kan det være nok at skifte topmadrassen.

Læs om valg af topmadras her

Topmadrassen kan hurtigt gøre din seng en smule mere blød, eller en smule mere fast. Samtidig er topmadrasssens funktion at fordele din vægt ud over madrassen, hvilket er afgørende for din komfort.

Der er mange forskellige slags topmadrasser, men overordnet er der to forskellige slags: Latex eller memoryskum.

Latex er et naturligt materiale der er ret fast i det, mens memoryskum er til den bløde side, og former sig efter kroppen. Hvad du fortrækker må komme an på en prøve, da begge dele har sine fordele og ulemper.

Recent Posts