Regn med at det tager minimum 14 dage før du har tilvænnet dig til en ny seng. Du kan risikere at du får mere ondt i kroppen end normalt efter de første 2-3 nætter i en ny seng. Først derefter kan du begynde at mærke om kroppen vænner sig til den nye seng, og hvordan den føles.
Køb altid en seng med prøvetid
Når du køber ny seng så undersøg altid om du har fuld returret, selvom du har sovet i sengen. Langt de fleste forhandlere tilbyder en prøvetid på 30 – 100 dage hvor du kan sove i sengen og mærke om det er den rette for dig. For det meste kræver det dog at du har en topmadras ovenpå, eller lader et stykke plastik sidde på.
Måske kan du nøjes med at skifte topmadrassen
Det er langt fra sikkert at du behøver at skifte hele din seng, hvis den ikke føles godt. I mange tilfælde er det nemlig rigeligt at skifte topmadrassen eller tilkøbe en, hvis du ikke allerede har en.
En topmadras sørger for at fordele din vægt udover madrassen og kan gøre din seng en smule mere fast eller blød, alt efter hvad du synes problemet er.
Inden for topmadrasser er der overordnet to forskellige:
- Latex
- Memoryskum
Latex er et naturligt materiale. Det føles ret fast og elastisk. Det ”skubber lidt igen”, når du ligger på det. Hvorimod memoryskum lader din krop synke ned og former sig efter hvordan du ligger. Memoryskum føles blødere end latex.
I dag har mange topmadrasser et betræk af bambus, som igen er naturligt og meget åndbart. Tilmed er det bakterieresistent. Det er dog stadig en god ide at vaske betrækket på 60 grader engang i mellem. Du kan også vælge at toppe sengen med en tynd rullemadras af bomuld, der er nemt at smide i vaskemaskinen.
Gode råd når du har købt ny seng
Du har endelig fået drømmesengen ind af døren, men du får ondt i ryggen af at ligge på den – men du behøver ikke at gå i panik! Det betyder nemlig ikke at din seng er den forkerte. Nogen mener at det kan tage op til 6 uger før du kan vurdere om sengen er den rette for dig.
Husk, dette når du har købt ny seng:
- Sov på sengen med en rullemadras eller topmadras ovenpå, så du bibeholder din retturet
- Regn med det kan tage op til 6 uger før du ved om sengen er den rette. De fleste har dog en god fornemmelse af det efter 14 dages tid
- Tjek om madrassens fasthed er den rette til din vægt
- Tøv ikke med at kontakte forhandleren, hvis du er i tvivl om din seng er den rette for dig- de professionelle kan hjælpe dig videre.